Author Archives: Ib Meineche

I december 2016 skete det helt fantastiske, hvor vi blev bedsteforældre til vores første barnebarn: Josefine med Cecilie og Jens som forældre.
Josefine er en glad og mild lille pige, som har vundet vores hjerter lige fra første færd! Jeg vil lade billederne tale!

Efter en 2016 sæson uden de helt store målsætninger, så er der i år plottet en større udfordring ind. Til august deltager jeg i Alpetur med Dan Frost cykelrejser, hvor en række legendariske cykel bjerge skal besejres i løbet af en uge.
Som forberedelse har jeg deltaget i en række cykelløb i løbet af foråret – her under det mest udfordrende: Grejsdalsløbet på 220 km i det meget bakkede område omkring Vejle!
En streg i regningen var dog under deltagelse i ”Danmarks Højeste” på 140 km distancen, hvor jeg måtte udgå efter kun 18 km med et sprunget eger i forhjulet!
Som noget helt nyt, var Heidi og jeg en tur på Gran Canaria først i marts, hvor jeg havde min cykel med. Her var der rigtig fin mulighed for, at få en god start på cykelsæsonen med de mange stigninger – min favorit bjerg var dette lige efter Morgan, hvor der var en hård stigning på knap 10 km: https://www.strava.com/activities/894430021

Grejsdalsløbet 2017 – 220 km – Her på Kiddesvej i Vejle.

Efter en kort afstikker til SCALES (i alt 13 måneder) vendte jeg ”hjem” til CGI igen fra 1. februar 2016.  
Jeg fik mulighed for, at vende tilbage til nogle større faglige udfordringer end dem SCALES havde kunne byde på – og det har jeg ikke fortrudt. De først 10 måneder anvendte jeg primært som workstream lead inden for Finans på et stort AX2012 projekt på Als, hvor det har været analyse og design fasen. 
Fra november 2016 har jeg været tilknyttet næsten fuld tid til et MEGET STORT internationalt Dynamics 365 for Operations projekt, hvor jeg har haft ansvaret for design af finansintegrationerne og output management. Projektet ledes af Microsoft, så det er et meget internationalt team jeg arbejder sammen med (tyskere, englændere, hollænder, inder, polakker, svensker, danskere).  
De første mindre selskaber er netop gået i drift – det næste noget større selskab vil gå i drift først i det nye år. 
 
Note: 
AX2012 er et økonomi stystem (ERP) fra Microsoft til mellemstore og store virksomheder. Den nyeste version er navngivet Dynamics 365 for Operations og kræver endnu mere end forgængerne. Jeg arbejder primært inden for finansområdet (general ledger, account receivable, account payable, fixed assets, banking).

Internationalt team:

Sidst i september havde Heidi og jeg kendt hinanden i 30 år – det havde tænkt os, at det skulle fejres med en lidt større by ferie. Det blev så med en tur til New York – og det fortrød vi ikke.

Det var samtidig vores første møde med USA, en kultur man kender fra utallige amerikanske film og serier – det blev et møde med store oplevelser.

Turen til NY gik via Bruxelles med Bruxelles Airlines – afgang fra Billund kl 07:00 og ankomst i JFK airport i NY kl 13:00 (tiden var lige skruet 6 timer tilbage, så vi brugte ca 12 timer på turen). Det første møde med New York og USA var meget vådt – orkanen Joaquin sendt en afstikker op mod New York – og med temperaturer på kun 10 grader var det en kold fornøjelse.

Vi benyttede os af airtrain til Jamaica station og der fra videre med subway til Manhattan. Vi havde bestilt 5 overnatninger på Hotel Ameritania, som ligger meget centralt: 5 minutter fra Times Square og Centralpark – og vi havde udsigt til Broadway fra vores ganske fortrinlige værelse.

Første udflugt fredag aften gik til lyshavet ved Times Square – lidt en turistfælde, men samtidig meget imponerende. Vi gik af 7’th Avenue ned til Madison Square Garden og krydsede over til 8’th Avenue, hvor vi fandt en berømt pizza restaurant for at gå dækket det hul i maven, som efterhånden var opstået. Pizzaen faldt dog ikke helt i vores smag – alt for meget ost og fed.

Lørdag morgen fandt vi en lille lokal cafe med morgenmad – ommelet med ost – den blev noget tung, men den mættede fint. Det støvregnede stadigvæk lidt, så vi besluttede, at noget af dagen skulle anvendes på shopping – det betyder, at vi lagde ud med toppen af poppen på dette område: 5’th Avenue. Alt i kendte luksus mærker var repræsenterede med deres egne overdådige butikker – her blev en del butikker besøgt. Det hele er meget imponerende: Nike store i 5 etager, 24/7 365 dage åben Apple store og meget, meget mere. Heidi fik købt skjorter og taske i Tommy Hilfiger store, jeg fik købt Nike sko i en Footlocker butik. Der ud over 2 par Levis bukser til USD 100 i en Levis store – meget billigt og lækre bukser, et tilbud både Heidi og jeg benyttede os af.

Vi besøgte samtidig verdens største banegård: Grand Central Station med 42 perroner og 65 spor – her vil jeg meget gerne have besøgt den berømte Oyster Bar for at smage på nogle østers, men det var Heidi ikke lige frisk på.

På pladsen ved Times Square købte vi biletter til en musical forestilling til samme aften med 50% rabat – men med omkring 1200 DKK for to billetter er det stadigvæk lidt peberet. Det var til musicalen: Jersey Boys – en hel forrygende musical med fantastisk musik, kan anbefales på det kraftigste.

Søndag morgen startede vi med morgenmad på en cafe der osede af amerikansk kultur – som man kender fra mange amerikanske film – Viand Coffée Shop. Et aflangt lokale med små båse med borde og stole – og selvfølgelig med spansktalende personale. Det var de lokale – her under politibetjente – der indtog deres morgenmad her. Prøv et enkelt besøg her, hvis du kommer til NY.

Herefter gik turen igennem Centralpark fra den ene ende til den anden – og ja, den er meget lang. Her finder man masser af punkter, som man genkender fra film. Da vi nåede til den anden ende slog vi lige en lille sløjfe op igennem Harlem – og ja, beboerne her er meget sorte. Det virkede dog forholdsvis trygt, at færdes her.

Her efter tilbage ned gennem parken i den anden side. Det er i øvrigt en god ide, at besøge parken en weekend – så er der ingen biltrafik på de få veje, men i stedet masser at lokale, som er ud at: gå, løbe eller cykle.

Samtidig tittede solen nu igennem skydækket og temperaturen steg til over de 20 grader – her blev den liggende de resterende dage.

Efter mere end 20.000 skridt var vi tilbage i området ved Times Square på Broadway. Her havde vil planlagt besøg på Ellen’s Stardust Diner. I en propfyldt lokale blev vi skruet ind ved et bord. Det ene øjeblik var vores tjener ved, at betjene os – det næste øjeblik sang han duet med en anden tjener, en virkelig underholdende restaurant. Alle de ansatte er sangere, som enten er mellem opgaver på musicals eller talenter der håber på, at blive opdaget. Indtægterne bruger de så på de mange sang og danselektioner, som er nødvendigt for, at kunne begå sig på Broadway.

Ötztaler Radmarathon nr. 5 – ”completed”. Denne var en af de rigtige hårde – som jeg selv havde frygtet, så kom varmen til at spille en stor rolle. Vejret i området (Østrig/Norditalien) kan være meget forskelligt sidst i august, men i år var det usædvanligt varmt.

Kl 06:45 gik starten fra Sölden – første bjerg var Kühtai i 2000 hm, der næst en vild nedkørsel mod Innsbruck, hvor der går videre af den gamle Brenner vej (under Europa Brugge) til Brenna passet (…1350 hm). I Italien nedkørsel til det næst sidste bjerg Jaufenpass med 2000 hm inden hovedmenuen: Timmelsjoch i 2510 hm skulle bestiges over 28 km.

På den første halvdel af bjerget stod luften helt stille og temperaturen sagde 38 grader – her led jeg gevaldigt og det kostede en del tid. Jeg fik kæmpet mig igennem til toppen og dermed grænsen til Østrig, hvor den stod på en nedkørsel mod Sölden. Topfarten i år var lidt over 96 km/t ifølge cykelcomputeren – jeg så dog ikke selv om det var på Kühtai eller Timmelsjoch.
Rigtig mange måtte udgå pga varmen – jeg er ikke den eneste, der ville have foretrukket regn i stedet.

Min vægt har aldrig været lavere og forberedelserne bedre med mange timer på cyklen, styrketræning og CrossFit, men ude fra komne påvirkninger kan man ikke kæmpe imod, så tiden på 10:18 er 12 minutter dårligere end min bedst tid.

Mit mål med under 10 timer blev derfor ikke indfriet i år….

Årets sommerferie gik i år til Frankrig – og det var denne gang Heidi og jeg alene.

Efter en enkelt overnatning i Malterdingen i det sydvestlige Tyskland, brugte vi 3 dage på et fantastisk hotel i Alsace. Et hotel jeg havde besøgt tidligere i forbindelse med cykelløbet: Les Trois Ballons – og Hôtel du Saut de la Truite på bjerget Ballon d’Alsace levede op til vores store forventninger. Hotellet drives af to brødre og deres familie – og ingen andre ansatte. De tager maksimalt 4-6 familier ind ad gangen. Alt mad og drikke er økologisk/biodynamisk – og meget af det hjemmebagt/lavet. Den kulinariske hoved oplevelse er ørred direkte fra deres egen dam – helt frisk fisk – smager fantastisk. De byder ligeledes på udendørs “nordisk” spa og indendørs et helt nyt kurområde.

Harzen er i øvrigt et meget fint område, at bruge nogle dage af sin ferie på (her hjalp rigtig fint vejr med omkring 25 grader jo en hel del)- her er en masser små hyggelige byer, mange af dem bygget op omkring deres vindyrkning. Hvem kan sige “nej” til en god “Riesling” eller “Pinot gris” – vi kan i hvert fald ikke.

Både Heidi og jeg havde vores racercykler med – og Heidi prøvede for første gang, at køre i bjergene, da vi kørt op til toppen af Ballon d’Alsace. Det gik fint op ad, men hun var absolut ikke vild med, at køre ned ad.

Efter vores ophold i Harzen gik vores tur videre syd på mod Ventoux, som ligger tæt på Orange/Avignon. Her boede vi på et hyggeligt hotel, hvor næsten alle andre gæster var franskmænd – værternes engelsk kundskaber var også begrænset, men Heidi kan heldigvis en smule fransk og de forstod en smule engelsk.

Da vi nu “tilfældigvis” var i nærheden af Mount Ventoux, så skulle jeg selvfølgelig prøve kræfter med dette legendariske bjerg. Da det var meget varmt i Sydfrankrig (omkring 35 grader), tog vi meget tidligt morgenmad inden jeg begav mig ud på turen op ad bjerget inden det blev alt for varmt. Heidi tog i stedet en bog med ned til poolen og slappede af i solen, mens jeg brugte mange kræfter på, at arbejde mig op til de 2000 meter højde. Det var ikke de 2000 meter der er den største udfordring, men den første del af bjerget, som stiger 8% og ikke mindst 2-3 km midt på der stiger 10-12% – det er MEGET hård kost. Jeg havde heldigvis rigtig gode ben og overhalede rigtig mange på vej op ad – samtidig nåede temperaturen ikke længere op end 25-28 grader pga jeg var kommet så tidligt af sted. Normalt har jeg det ikke så godt med, at køre når det er meget varmt, da jeg ikke kan nå, at erstatte den væske jeg sveder væk med, hvad jeg kan hælde indenbords.

Ventoux er et hyggeligt område – vi benyttede lejligheden til, at besøge en vingård i Gigondas området, som ligger lige i nærheden. Her fik vi et par kasser rigtig god vin med hjem.

Efter 3 overnatninger her gik turen videre ad Route de Napoleon mod Nice, hvor vi havde lejet en apartment i byen La Colle-Sur-Loup lige uden for Nice – en lækker lejlighed med en rigtig lækker terrasse med udsigt ud over bjergene og den historiske by: Saint-Paul-de-Vence.

Vi fik desværre kunne 3 dage her, da vi måtte tage hjem en uge før tiden på grund af sygedom i familien, så vi bliver nød til, at vende tilbage en anden gang.

I dag d. 1. januar starter et nyt år – og nye muligheder.

Fra i dag skal jeg præsenterer mig som ansat hos SCALES – en stor aktør på det danske ERP marked (Dynamics AX – Axapta). Det bliver spændende med: nye udfordringer, nye kollegaer, ny firmakultur og nye kunder/projekter.

I dag starter ligeledes et andet projekt – projekt ”fit”. Det betyder, at nu skal der betales af på den sidste måneds ekstra søde liv med: mad, vin, kager, frokoster, snaps og søde sager. Målet er, at smide 7-8 kg inden 30. august, således jeg når ned omkring 80 kg. Hvorfor så lige denne dato?? – det er her Ötztaler Radmarathon 2015 afvikles og hvis alt går vel og heldet er med os ved lodtrækningen om pladserne d. 6. marts, så står jeg klar kl 06:30 i Sölden sammen med 4.000 andre deltager til en udfordring på 238 km gennem Østrig og Italien, over 4 bjerge med i alt 5500 højdemeter.

Det betyder, at den dag skal jeg være ”skarp” – det betyder en grundig forberedelse med masser af træning og nogle af fedtdepoterne skal smides. Gennem min deltagelse fire gange tidligere, så er jeg klar over hvad det kræver – og hvor langt ud man både fysisk og psykisk bliver presset.

Skulle det glippe med deltagelsen udtrækningen til Ötztaler Radmarathon, skal jeg i stedet finde en anden cykelmæssig udfordring – der er heldigvis flere at vælge imellem.

Det bliver et sindssygt spændende år – med ovenstående to væsentlige udfordringer, som begge kræver: engagement, hårdt arbejde og vedholdenhed.

Godt nytår

Jeg var i lørdags (08.11.2014) deltager på en foto workshop med emnet “Flash & Portræt” – primært for, at få noget mere ud af mit DSLR kamera. Jeg tror nok, at jeg efterhånden har fotograferede den nærmeste familie et hav af gange – og ikke altid fik jeg lige det udtryk jeg havde håbet og som jeg kan se, at de professionelle fotografer er gode til.

Med kurset fik jeg en del ny viden og redskaber, så nu skal der trænes der hjemme. Det var en fornøjelse, at få mulighed for, at fotografere en model der denne gang ikke var et familiemedlem.