Author Archives: Ib Meineche

Loading
loading..

Foto portfolio 2018

http://www.meineche.dk/?weblizar_portfolio=foto-2017

Udvalgte billeder fra sidste halvdel af 2018 – se ovenstående link.

Nyt Canon spejlrefleks kamera og objektiv – følg med i 2019

Et eventyr for livet

Så har vi endeligt fået opdateret beretningen fra vores tur “Det bedste af Thailand fra nord til syd“, hvor vi fik nogle oplevelser og minder, som vi kan tage med os resten af livet.

En helt anden måde at leve på, mennesker uden ret mange ejendele – hjem der lignede ….. men de fleste så ud til, at have det OK.

Læs beretningen her: http://www.meineche.dk/?page_id=14

Cykelminder 2017

Cykelåret 2017 var bygget op omkring en tur med Dan Frost Cycling til de franske alper – Alpe tur 2017.

”Opvarmningen” i foråret blev brugt på deltagelse i udvalgte motionsløb – blandt andet mit danske favorit cykelløb – Grejsdalsløbet ved Vejle på 220 km – en hård omgang (bl.a. gensyn med: Munkebjerg, Kiddesvej, Gl. Kongevej og 24 andre klassificeret stigninger).

Efter flere års pause, stillede vi igen med et hold fra CK Aarhus til holdløb. Det første løb i Aarhus gik knap så godt, vi kom kun 3 mand i mål ud af 5 – og der skal mindst 4 mand i mål.

Til de næste holdløb en uge senere havde vi fået justeret taktikken – her ventede 48 km i hård vind i Hovedgaard ved Horsens. Med 38 km/t og ”aldersfradrag” tog vi den øverste plads på skamlen foran en lang række andre hold. Holdløb er betydeligt mere kompliceret end de fleste forventer – der er en del teknik og aftaler der skal på plads for, at det lykkes som en enhed.

Først i august gik turen til Frankrig sammen med en række klubkammerater fra CK Aarhus, hvor vi var en del af lidt mere en 40 deltagere på en uges cykel oplevelser på legendariske franske cykelbjerge.
Første dag i Annecy gik i vasken på grund af et gevaldigt uvejr med masser af regn, torden og kraftige vindstød. I stedet gik vi på opdagelse i den hyggelige by Annecy – og Dan Frost gav et foredrag om sin tid som cykelrytter og sportsdirektør på henholdsvis: Team Saxo Bank og Team Sky – det var ret interessant med masser af historier fra cykelverden!

Dag 2 var vejret heldigvis med os – her stod den på 132 km og knap 3000 højdemeter fra Annecy til St. Jean de Maurienne, hvor vi skulle slå lejr de næste par dage. Første bjerg på turen var Col de Tamie, som var overkommelig. Dagens sidste bjerg var i stedet en rigtig led én ”Col de la Madeleine< – her led jeg rigtig meget og det gjorde de fleste andre også. Måske fordi det var det første rigtige hårde stigning – og kroppen lige skulle vende sig til bjergene med de 25 km stigning til toppen i 2000 meter – det er i hvert fald det bjerg som jeg husker som det hårdeste.

Dag 3 bød på Col du Glandon og Col de la Croix de Fer – knap 2000 højdemeter på de 65 km, som vores gruppe kortede turen ned til, da det var meget koldt og tåget på toppen af bjergene.

Dag 4 var en dag uden planlagt cykeltur – os deltagere fra CK Aarhus tog dog på en fælles tur op ad den maleriske ”snørebåndet” (Les Lacets de Montvernier) og efterfølgende Col du Chaussy – i alt 40 km og 1200 højdemeter.

Dag 5 – Kongeetapen. 111 km og 3500 højdemeter over: Telegraphe, Col Galibier og Alpe d’Huez.
Højdepunktet var Col Galibier med sig bjergpas i 2600 højdemeter – den mest fantastisk opkørsel i rigtig flot vejr. Finalen var det legendarisk Alpe d’Huez i sluttede i 1800 meter – i byen, hvor vi skulle have base de sidste dage. De to liter fadøl smagte fantastisk på toppen af bjerget.

Dag 6 og sidste dag på cykel bød på en nedkørsel af Col de Sarenne (den vil jeg gerne prøve, at køre op ad en gang) samt opkørsel af Alpe d’Huez af bagvejen.


At det ikke altid er ufarligt, at begive sig ud på to hjul fik jeg en prøve på lille juleaftensdag, hvor jeg var på træningstur på mountainbike på sporet i Marselisskoven. På et ufarligt transportstykke fik jeg en gren i forhjulet – det betød en tur direkte på hovedet i jorden med masser af blod, sår og knups, flækket fortand og ødelagt tøj. Heldigvis havde jeg som altid hjelm på, som tog godt fra.

Ferieminder 2017

2017 var et meget aktivt ferie-år, når det drejer sig om udenlandsrejser.

Igennem mange år har vi afvist de Kanariske øer som vinterferie sted, da vi havde en formodning om, at det var meget turistet. Vi besluttede dog, at give Gran Canaria en chance som et alternativ til La Santa Sport for, at jeg kunne starte cykelsæsonen noget tidligere med bedre vejr end Danmark kan tilbyde – og Heidi slappe af på terrassen med sol og nogle bøger.

Vi boede i Amadores lige uden for Puerto Rico – og det var nok som vi forventede – ”meget turistet” og meget lidt spansk. Ferien blev reddet af, et rigtig godt hotel vi boede på (med vores helt egen terrasse med havudsigt), rigtig godt vejr og jeg fik cyklede nogle gode ture i et formidabelt cykelterræn.  Det vare dog nogle år inden vi kaster os ud i et nyt vinterbesøg på en af de kanariske øer.
(Billed: En kold forfriskning efter en cykeltur i bjergene).

Sommerferien i juli havde vi kun to uger sammen – de blev begge uger tilbragt på den dejlige franske ø: Korsika. Første uge blev tilbragt i en AirBnB lejlighed i en bjerglandsby lidt uden for Ajaccio med vores helt egne private terrasse/etage.
(Billed: Fantastisk, at vågne tidligt en morgen med udsigt ud over bjergene)

Den anden uge blev tilbragt i det nordlige Cap Corse af øen, hvor der var rig mulighed for nogle vandreture(hikes) i bjergene.
Korsika har en fantastisk natur – og ikke så spoleret af turisme.
(Billed: Vandring i bjergene med fantastisk udsigt til de mange bugte omkring Cap Corse i det nordlige Korsika – eftermiddagen blev tilbragt på stranden).

(Billed: Sidste aften på fiskerestaurant i en hyggelig fiskerby).

Den tredje uge i ferien havde Heidi en dejlig solferie på Samos med sin mor, medens jeg tog på ”Alpe-tur” med 40 andre fanatiske cykel motionister – mere her om et andet sted.

I september gik det en tur til Barcelona på en forlænget weekend med kortklubben – en skøn tur til en skøn by. Masser af god mad (tapas) til billige penge og mange gode oplevelser i byen. Tak til: Bente, Jens, Lis, Klaus, Charlotte og Max for en rigtig god tur.

Morfar

I december 2016 skete det helt fantastiske, hvor vi blev bedsteforældre til vores første barnebarn: Josefine med Cecilie og Jens som forældre.
Josefine er en glad og mild lille pige, som har vundet vores hjerter lige fra første færd! Jeg vil lade billederne tale!

Cykling 2017

Efter en 2016 sæson uden de helt store målsætninger, så er der i år plottet en større udfordring ind. Til august deltager jeg i Alpetur med Dan Frost cykelrejser, hvor en række legendariske cykel bjerge skal besejres i løbet af en uge.
Som forberedelse har jeg deltaget i en række cykelløb i løbet af foråret – her under det mest udfordrende: Grejsdalsløbet på 220 km i det meget bakkede område omkring Vejle!
En streg i regningen var dog under deltagelse i ”Danmarks Højeste” på 140 km distancen, hvor jeg måtte udgå efter kun 18 km med et sprunget eger i forhjulet!
Som noget helt nyt, var Heidi og jeg en tur på Gran Canaria først i marts, hvor jeg havde min cykel med. Her var der rigtig fin mulighed for, at få en god start på cykelsæsonen med de mange stigninger – min favorit bjerg var dette lige efter Morgan, hvor der var en hård stigning på knap 10 km: https://www.strava.com/activities/894430021


Grejsdalsløbet 2017 – 220 km – Her på Kiddesvej i Vejle.

CGI – hjemme igen! 

Efter en kort afstikker til SCALES (i alt 13 måneder) vendte jeg ”hjem” til CGI igen fra 1. februar 2016.  
Jeg fik mulighed for, at vende tilbage til nogle større faglige udfordringer end dem SCALES havde kunne byde på – og det har jeg ikke fortrudt. De først 10 måneder anvendte jeg primært som workstream lead inden for Finans på et stort AX2012 projekt på Als, hvor det har været analyse og design fasen. 
Fra november 2016 har jeg været tilknyttet næsten fuld tid til et MEGET STORT internationalt Dynamics 365 for Operations projekt, hvor jeg har haft ansvaret for design af finansintegrationerne og output management. Projektet ledes af Microsoft, så det er et meget internationalt team jeg arbejder sammen med (tyskere, englændere, hollænder, inder, polakker, svensker, danskere).  
De første mindre selskaber er netop gået i drift – det næste noget større selskab vil gå i drift først i det nye år. 
 
Note: 
AX2012 er et økonomi stystem (ERP) fra Microsoft til mellemstore og store virksomheder. Den nyeste version er navngivet Dynamics 365 for Operations og kræver endnu mere end forgængerne. Jeg arbejder primært inden for finansområdet (general ledger, account receivable, account payable, fixed assets, banking).

Internationalt team:

New York er fed…

Sidst i september havde Heidi og jeg kendt hinanden i 30 år – det havde tænkt os, at det skulle fejres med en lidt større by ferie. Det blev så med en tur til New York – og det fortrød vi ikke.

Det var samtidig vores første møde med USA, en kultur man kender fra utallige amerikanske film og serier – det blev et møde med store oplevelser.

Turen til NY gik via Bruxelles med Bruxelles Airlines – afgang fra Billund kl 07:00 og ankomst i JFK airport i NY kl 13:00 (tiden var lige skruet 6 timer tilbage, så vi brugte ca 12 timer på turen). Det første møde med New York og USA var meget vådt – orkanen Joaquin sendt en afstikker op mod New York – og med temperaturer på kun 10 grader var det en kold fornøjelse.

Vi benyttede os af airtrain til Jamaica station og der fra videre med subway til Manhattan. Vi havde bestilt 5 overnatninger på Hotel Ameritania, som ligger meget centralt: 5 minutter fra Times Square og Centralpark – og vi havde udsigt til Broadway fra vores ganske fortrinlige værelse.

Første udflugt fredag aften gik til lyshavet ved Times Square – lidt en turistfælde, men samtidig meget imponerende. Vi gik af 7’th Avenue ned til Madison Square Garden og krydsede over til 8’th Avenue, hvor vi fandt en berømt pizza restaurant for at gå dækket det hul i maven, som efterhånden var opstået. Pizzaen faldt dog ikke helt i vores smag – alt for meget ost og fed.

Lørdag morgen fandt vi en lille lokal cafe med morgenmad – ommelet med ost – den blev noget tung, men den mættede fint. Det støvregnede stadigvæk lidt, så vi besluttede, at noget af dagen skulle anvendes på shopping – det betyder, at vi lagde ud med toppen af poppen på dette område: 5’th Avenue. Alt i kendte luksus mærker var repræsenterede med deres egne overdådige butikker – her blev en del butikker besøgt. Det hele er meget imponerende: Nike store i 5 etager, 24/7 365 dage åben Apple store og meget, meget mere. Heidi fik købt skjorter og taske i Tommy Hilfiger store, jeg fik købt Nike sko i en Footlocker butik. Der ud over 2 par Levis bukser til USD 100 i en Levis store – meget billigt og lækre bukser, et tilbud både Heidi og jeg benyttede os af.

Vi besøgte samtidig verdens største banegård: Grand Central Station med 42 perroner og 65 spor – her vil jeg meget gerne have besøgt den berømte Oyster Bar for at smage på nogle østers, men det var Heidi ikke lige frisk på.

På pladsen ved Times Square købte vi biletter til en musical forestilling til samme aften med 50% rabat – men med omkring 1200 DKK for to billetter er det stadigvæk lidt peberet. Det var til musicalen: Jersey Boys – en hel forrygende musical med fantastisk musik, kan anbefales på det kraftigste.

Søndag morgen startede vi med morgenmad på en cafe der osede af amerikansk kultur – som man kender fra mange amerikanske film – Viand Coffée Shop. Et aflangt lokale med små båse med borde og stole – og selvfølgelig med spansktalende personale. Det var de lokale – her under politibetjente – der indtog deres morgenmad her. Prøv et enkelt besøg her, hvis du kommer til NY.

Herefter gik turen igennem Centralpark fra den ene ende til den anden – og ja, den er meget lang. Her finder man masser af punkter, som man genkender fra film. Da vi nåede til den anden ende slog vi lige en lille sløjfe op igennem Harlem – og ja, beboerne her er meget sorte. Det virkede dog forholdsvis trygt, at færdes her.

Her efter tilbage ned gennem parken i den anden side. Det er i øvrigt en god ide, at besøge parken en weekend – så er der ingen biltrafik på de få veje, men i stedet masser at lokale, som er ud at: gå, løbe eller cykle.

Samtidig tittede solen nu igennem skydækket og temperaturen steg til over de 20 grader – her blev den liggende de resterende dage.

Efter mere end 20.000 skridt var vi tilbage i området ved Times Square på Broadway. Her havde vil planlagt besøg på Ellen’s Stardust Diner. I en propfyldt lokale blev vi skruet ind ved et bord. Det ene øjeblik var vores tjener ved, at betjene os – det næste øjeblik sang han duet med en anden tjener, en virkelig underholdende restaurant. Alle de ansatte er sangere, som enten er mellem opgaver på musicals eller talenter der håber på, at blive opdaget. Indtægterne bruger de så på de mange sang og danselektioner, som er nødvendigt for, at kunne begå sig på Broadway.

 

Ötztaler Radmarathon 2015 er “hot”

Ötztaler Radmarathon nr. 5 – ”completed”. Denne var en af de rigtige hårde – som jeg selv havde frygtet, så kom varmen til at spille en stor rolle. Vejret i området (Østrig/Norditalien) kan være meget forskelligt sidst i august, men i år var det usædvanligt varmt.

Kl 06:45 gik starten fra Sölden – første bjerg var Kühtai i 2000 hm, der næst en vild nedkørsel mod Innsbruck, hvor der går videre af den gamle Brenner vej (under Europa Brugge) til Brenna passet (1350 hm). I Italien nedkørsel til det næst sidste bjerg Jaufenpass med 2000 hm inden hovedmenuen: Timmelsjoch i 2510 hm skulle bestiges over 28 km.

På den første halvdel af bjerget stod luften helt stille og temperaturen sagde 38 grader – her led jeg gevaldigt og det kostede en del tid. Jeg fik kæmpet mig igennem til toppen og dermed grænsen til Østrig, hvor den stod på en nedkørsel mod Sölden. Topfarten i år var lidt over 96 km/t ifølge cykelcomputeren – jeg så dog ikke selv om det var på Kühtai eller Timmelsjoch.
Rigtig mange måtte udgå pga varmen – jeg er ikke den eneste, der ville have foretrukket regn i stedet.


Min vægt har aldrig været lavere og forberedelserne bedre med mange timer på cyklen, styrketræning og CrossFit, men ude fra komne påvirkninger kan man ikke kæmpe imod, så tiden på 10:18 er 12 minutter dårligere end min bedst tid.

Mit mål med under 10 timer blev derfor ikke indfriet i år….

OR2015web2

Sommerferie i Frankrig

Årets sommerferie gik i år til Frankrig – og det var denne gang Heidi og jeg alene.

Efter en enkelt overnatning i Malterdingen i det sydvestlige Tyskland, brugte vi 3 dage på et fantastisk hotel i Alsace. Et hotel jeg havde besøgt tidligere i forbindelse med cykelløbet: Les Trois Ballons – og Hôtel du Saut de la Truite på bjerget Ballon d’Alsace levede op til vores store forventninger. Hotellet drives af to brødre og deres familie – og ingen andre ansatte. De tager maksimalt 4-6 familier ind ad gangen. Alt mad og drikke er økologisk/biodynamisk – og meget af det hjemmebagt/lavet. Den kulinariske hoved oplevelse er ørred direkte fra deres egen dam – helt frisk fisk – smager fantastisk. De byder ligeledes på udendørs “nordisk” spa og indendørs et helt nyt kurområde.

Harzen2015Harzen er i øvrigt et meget fint område, at bruge nogle dage af sin ferie på (her hjalp rigtig fint vejr med omkring 25 grader jo en hel del)- her er en masser små hyggelige byer, mange af dem bygget op omkring deres vindyrkning. Hvem kan sige “nej” til en god “Riesling” eller “Pinot gris” – vi kan i hvert fald ikke.

Både Heidi og jeg havde vores racercykler med – og Heidi prøvede for første gang, at køre i bjergene, da vi kørt op til toppen af Ballon d’Alsace. Det gik fint op ad, men hun var absolut ikke vild med, at køre ned ad.

Efter vores ophold i Harzen gik vores tur videre syd på mod Ventoux, som ligger tæt på Orange/Avignon. Her boede vi på et hyggeligt hotel, hvor næsten alle andre gæster var franskmænd – værternes engelsk kundskaber var også begrænset, men Heidi kan heldigvis en smule fransk og de forstod en smule engelsk.

Da vi nu “tilfældigvis” var i nærheden af Mount Ventoux, så skulle jeg selvfølgelig prøve kræfter med dette legendariske bjerg. Da det var meget varmt i Sydfrankrig (omkring 35 grader), tog vi meget tidligt morgenmad inden jeg begav mig ud på turen op ad bjerget inden det blev alt for varmt. Heidi tog i stedet en bog med ned til poolen og slappede af i solen, mens jeg brugte mange kræfter på, at arbejde mig op til de 2000 meter højde. Det var ikke de 2000 meter der er den største udfordring, men den første del af bjerget, som stiger 8% og ikke mindst 2-3 km midt på der stiger 10-12% – det er MEGET hård kost. Jeg havde heldigvis rigtig gode ben og overhalede rigtig mange på vej op ad – samtidig nåede temperaturen ikke længere op end 25-28 grader pga jeg var kommet så tidligt af sted. Normalt har jeg det ikke så godt med, at køre når det er meget varmt, da jeg ikke kan nå, at erstatte den væske jeg sveder væk med, hvad jeg kan hælde indenbords.

Ventoux er et hyggeligt område – vi benyttede lejligheden til, at besøge en vingård i Gigondas området, som ligger lige i nærheden. Her fik vi et par kasser rigtig god vin med hjem.

Efter 3 overnatninger her gik turen videre ad Route de Napoleon mod Nice, hvor vi havde lejet en apartment i byen La Colle-Sur-Loup lige uden for Nice – en lækker lejlighed med en rigtig lækker terrasse med udsigt ud over bjergene og den historiske by: Saint-Paul-de-Vence.

Vi fik desværre kunne 3 dage her, da vi måtte tage hjem en uge før tiden på grund af sygedom i familien, så vi bliver nød til, at vende tilbage en anden gang.

LaColleSurLoup2015

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background