Monthly Archives: januar 2015

Loading
loading..

2015 lig nye udfordringer

I dag d. 1. januar starter et nyt år – og nye muligheder.

Fra i dag skal jeg præsenterer mig som ansat hos SCALES – en stor aktør på det danske ERP marked (Dynamics AX – Axapta). Det bliver spændende med: nye udfordringer, nye kollegaer, ny firmakultur og nye kunder/projekter.

I dag starter ligeledes et andet projekt – projekt ”fit”. Det betyder, at nu skal der betales af på den sidste måneds ekstra søde liv med: mad, vin, kager, frokoster, snaps og søde sager. Målet er, at smide 7-8 kg inden 30. august, således jeg når ned omkring 80 kg. Hvorfor så lige denne dato?? – det er her Ötztaler Radmarathon 2015 afvikles og hvis alt går vel og heldet er med os ved lodtrækningen om pladserne d. 6. marts, så står jeg klar kl 06:30 i Sölden sammen med 4.000 andre deltager til en udfordring på 238 km gennem Østrig og Italien, over 4 bjerge med i alt 5500 højdemeter.

Det betyder, at den dag skal jeg være ”skarp” – det betyder en grundig forberedelse med masser af træning og nogle af fedtdepoterne skal smides. Gennem min deltagelse fire gange tidligere, så er jeg klar over hvad det kræver – og hvor langt ud man både fysisk og psykisk bliver presset.

Skulle det glippe med deltagelsen udtrækningen til Ötztaler Radmarathon, skal jeg i stedet finde en anden cykelmæssig udfordring – der er heldigvis flere at vælge imellem.

Det bliver et sindssygt spændende år – med ovenstående to væsentlige udfordringer, som begge kræver: engagement, hårdt arbejde og vedholdenhed.

Godt nytår

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background