Yearly Archives: 2017

Loading
loading..

Cykelminder 2017

Cykelåret 2017 var bygget op omkring en tur med Dan Frost Cycling til de franske alper – Alpe tur 2017.

”Opvarmningen” i foråret blev brugt på deltagelse i udvalgte motionsløb – blandt andet mit danske favorit cykelløb – Grejsdalsløbet ved Vejle på 220 km – en hård omgang (bl.a. gensyn med: Munkebjerg, Kiddesvej, Gl. Kongevej og 24 andre klassificeret stigninger).

Efter flere års pause, stillede vi igen med et hold fra CK Aarhus til holdløb. Det første løb i Aarhus gik knap så godt, vi kom kun 3 mand i mål ud af 5 – og der skal mindst 4 mand i mål.

Til de næste holdløb en uge senere havde vi fået justeret taktikken – her ventede 48 km i hård vind i Hovedgaard ved Horsens. Med 38 km/t og ”aldersfradrag” tog vi den øverste plads på skamlen foran en lang række andre hold. Holdløb er betydeligt mere kompliceret end de fleste forventer – der er en del teknik og aftaler der skal på plads for, at det lykkes som en enhed.

Først i august gik turen til Frankrig sammen med en række klubkammerater fra CK Aarhus, hvor vi var en del af lidt mere en 40 deltagere på en uges cykel oplevelser på legendariske franske cykelbjerge.
Første dag i Annecy gik i vasken på grund af et gevaldigt uvejr med masser af regn, torden og kraftige vindstød. I stedet gik vi på opdagelse i den hyggelige by Annecy – og Dan Frost gav et foredrag om sin tid som cykelrytter og sportsdirektør på henholdsvis: Team Saxo Bank og Team Sky – det var ret interessant med masser af historier fra cykelverden!

Dag 2 var vejret heldigvis med os – her stod den på 132 km og knap 3000 højdemeter fra Annecy til St. Jean de Maurienne, hvor vi skulle slå lejr de næste par dage. Første bjerg på turen var Col de Tamie, som var overkommelig. Dagens sidste bjerg var i stedet en rigtig led én ”Col de la Madeleine< – her led jeg rigtig meget og det gjorde de fleste andre også. Måske fordi det var det første rigtige hårde stigning – og kroppen lige skulle vende sig til bjergene med de 25 km stigning til toppen i 2000 meter – det er i hvert fald det bjerg som jeg husker som det hårdeste.

Dag 3 bød på Col du Glandon og Col de la Croix de Fer – knap 2000 højdemeter på de 65 km, som vores gruppe kortede turen ned til, da det var meget koldt og tåget på toppen af bjergene.

Dag 4 var en dag uden planlagt cykeltur – os deltagere fra CK Aarhus tog dog på en fælles tur op ad den maleriske ”snørebåndet” (Les Lacets de Montvernier) og efterfølgende Col du Chaussy – i alt 40 km og 1200 højdemeter.

Dag 5 – Kongeetapen. 111 km og 3500 højdemeter over: Telegraphe, Col Galibier og Alpe d’Huez.
Højdepunktet var Col Galibier med sig bjergpas i 2600 højdemeter – den mest fantastisk opkørsel i rigtig flot vejr. Finalen var det legendarisk Alpe d’Huez i sluttede i 1800 meter – i byen, hvor vi skulle have base de sidste dage. De to liter fadøl smagte fantastisk på toppen af bjerget.

Dag 6 og sidste dag på cykel bød på en nedkørsel af Col de Sarenne (den vil jeg gerne prøve, at køre op ad en gang) samt opkørsel af Alpe d’Huez af bagvejen.


At det ikke altid er ufarligt, at begive sig ud på to hjul fik jeg en prøve på lille juleaftensdag, hvor jeg var på træningstur på mountainbike på sporet i Marselisskoven. På et ufarligt transportstykke fik jeg en gren i forhjulet – det betød en tur direkte på hovedet i jorden med masser af blod, sår og knups, flækket fortand og ødelagt tøj. Heldigvis havde jeg som altid hjelm på, som tog godt fra.

Ferieminder 2017

2017 var et meget aktivt ferie-år, når det drejer sig om udenlandsrejser.

Igennem mange år har vi afvist de Kanariske øer som vinterferie sted, da vi havde en formodning om, at det var meget turistet. Vi besluttede dog, at give Gran Canaria en chance som et alternativ til La Santa Sport for, at jeg kunne starte cykelsæsonen noget tidligere med bedre vejr end Danmark kan tilbyde – og Heidi slappe af på terrassen med sol og nogle bøger.

Vi boede i Amadores lige uden for Puerto Rico – og det var nok som vi forventede – ”meget turistet” og meget lidt spansk. Ferien blev reddet af, et rigtig godt hotel vi boede på (med vores helt egen terrasse med havudsigt), rigtig godt vejr og jeg fik cyklede nogle gode ture i et formidabelt cykelterræn.  Det vare dog nogle år inden vi kaster os ud i et nyt vinterbesøg på en af de kanariske øer.
(Billed: En kold forfriskning efter en cykeltur i bjergene).

Sommerferien i juli havde vi kun to uger sammen – de blev begge uger tilbragt på den dejlige franske ø: Korsika. Første uge blev tilbragt i en AirBnB lejlighed i en bjerglandsby lidt uden for Ajaccio med vores helt egne private terrasse/etage.
(Billed: Fantastisk, at vågne tidligt en morgen med udsigt ud over bjergene)

Den anden uge blev tilbragt i det nordlige Cap Corse af øen, hvor der var rig mulighed for nogle vandreture(hikes) i bjergene.
Korsika har en fantastisk natur – og ikke så spoleret af turisme.
(Billed: Vandring i bjergene med fantastisk udsigt til de mange bugte omkring Cap Corse i det nordlige Korsika – eftermiddagen blev tilbragt på stranden).

(Billed: Sidste aften på fiskerestaurant i en hyggelig fiskerby).

Den tredje uge i ferien havde Heidi en dejlig solferie på Samos med sin mor, medens jeg tog på ”Alpe-tur” med 40 andre fanatiske cykel motionister – mere her om et andet sted.

I september gik det en tur til Barcelona på en forlænget weekend med kortklubben – en skøn tur til en skøn by. Masser af god mad (tapas) til billige penge og mange gode oplevelser i byen. Tak til: Bente, Jens, Lis, Klaus, Charlotte og Max for en rigtig god tur.

Morfar

I december 2016 skete det helt fantastiske, hvor vi blev bedsteforældre til vores første barnebarn: Josefine med Cecilie og Jens som forældre.
Josefine er en glad og mild lille pige, som har vundet vores hjerter lige fra første færd! Jeg vil lade billederne tale!

Cykling 2017

Efter en 2016 sæson uden de helt store målsætninger, så er der i år plottet en større udfordring ind. Til august deltager jeg i Alpetur med Dan Frost cykelrejser, hvor en række legendariske cykel bjerge skal besejres i løbet af en uge.
Som forberedelse har jeg deltaget i en række cykelløb i løbet af foråret – her under det mest udfordrende: Grejsdalsløbet på 220 km i det meget bakkede område omkring Vejle!
En streg i regningen var dog under deltagelse i ”Danmarks Højeste” på 140 km distancen, hvor jeg måtte udgå efter kun 18 km med et sprunget eger i forhjulet!
Som noget helt nyt, var Heidi og jeg en tur på Gran Canaria først i marts, hvor jeg havde min cykel med. Her var der rigtig fin mulighed for, at få en god start på cykelsæsonen med de mange stigninger – min favorit bjerg var dette lige efter Morgan, hvor der var en hård stigning på knap 10 km: https://www.strava.com/activities/894430021


Grejsdalsløbet 2017 – 220 km – Her på Kiddesvej i Vejle.

CGI – hjemme igen! 

Efter en kort afstikker til SCALES (i alt 13 måneder) vendte jeg ”hjem” til CGI igen fra 1. februar 2016.  
Jeg fik mulighed for, at vende tilbage til nogle større faglige udfordringer end dem SCALES havde kunne byde på – og det har jeg ikke fortrudt. De først 10 måneder anvendte jeg primært som workstream lead inden for Finans på et stort AX2012 projekt på Als, hvor det har været analyse og design fasen. 
Fra november 2016 har jeg været tilknyttet næsten fuld tid til et MEGET STORT internationalt Dynamics 365 for Operations projekt, hvor jeg har haft ansvaret for design af finansintegrationerne og output management. Projektet ledes af Microsoft, så det er et meget internationalt team jeg arbejder sammen med (tyskere, englændere, hollænder, inder, polakker, svensker, danskere).  
De første mindre selskaber er netop gået i drift – det næste noget større selskab vil gå i drift først i det nye år. 
 
Note: 
AX2012 er et økonomi stystem (ERP) fra Microsoft til mellemstore og store virksomheder. Den nyeste version er navngivet Dynamics 365 for Operations og kræver endnu mere end forgængerne. Jeg arbejder primært inden for finansområdet (general ledger, account receivable, account payable, fixed assets, banking).

Internationalt team:

Layout mode
Predefined Skins
Custom Colors
Choose your skin color
Patterns Background
Images Background