Beretninger
 Ötztaler Radmarathon 2010 
 Ötztaler Radmarathon 2009
 Ötztaler Radmarathon 2008

 Ötztaler 2008 - Jan Jelle
           
  Les 3 Ballons 2007

 Vättern Rundan 2006
  Århus-København 2005

 Harzen 2005
 Harzen 2006

 Mallorca 2008

   Mine motionsløb
   
            

   Forside

Her finder du en beskrivelse af nogle af de oplevelser jeg har haft som cykelmotionist.

2012 har budt på mange cykeloplevelser - efter 2011, hvor jeg holdt en lille pause fra de udenland- ske løb, så bød det på to udflugter i år. Først Amstel Gold Race midt i april -- og ja, de har virkelig bakker i Holland, hvor 150 km blev gennemført - og mit favoritløb Ötztaler Radmarathon i august gennem Østrig og Italien.
Der ud over deltog jeg i en del af de hjemmelige cykelløb. Desværre "peakede" jeg ikke ved dette års Ötztaler - 15 minutter langsommere end sidst. Det skyldes primært forkølelse i ugen op til løbet, min fars alvorlige sygedom, samt mine problemer med ryggen gennem 3 måneder - undskyldninger er der nok af.

Året 2011 er mest af alt et sabat år inden for deltagelse i de helt store løb og udenlands eventyr inden for cykling. Den eneste lidt større begivenhed var en uges træningsophold på Costa Brava ved foden af Pyrenæerne sidste i marts sammen med 6 andre fra Galten CK.
Jeg har alene deltager i to motionsløb - Grejsdalsløbet på 200 km, hvor jeg udgik efter 100 km pga punktering og mest af alt manglende motivation. Desuden deltagelse i Aarhus Rundt på 123 km, hvor jeg tabte pedalarmen efter 30 km - det kostede 20 minutter og alt håb om en rimelig tid.
2011 blev ligeledes den første sommerferie siden 2004, hvor jeg ikke har haft cyklen med.

I stedet bruger jeg lidt mere tid på mountainbike kørsel i Marselisskoven - og drømmer frem mod nye mål i 2012 - deltagelse i Amstel Gold Race medio april og Ötztaler Radmarathon ultimo august. Sidst nævnte stiller krav til, at der virkelig skal smides nogle kilo, hvis jeg have en chance for, at forbedre min tid fra 2010.

2010 var alle gode gange 3 med hensyn til deltagelse i Ötztaler Radmarathon. Forberedelsen var blandt andet sommerferie nogle dage i Sölden og i Kroation med cyklen i bagagen.

I 2009 blev succesen fra året før med deltagelse i det hårdeste endags motionscykelløb der kan opdrives - Ötztaler Radmarathon - gentaget. Beretningen fra dette fantastiske cykelløb kan du finde i menuen til venstre (læs mere).

Jeg fik ikke kørt så mange motionsløb i 2009 som tidligere år, men forberedelsesmæssigt fik jeg kørt flere kilometer end nogensinde før. Deltagelse i Grejsdalsløbet på 200 km bør dog nævnes - her var det ikke Kiddesvej der var hårdest, men det helt nye afslutning på den meget stejle Gl. Kongevej - den var rigtig hård efter mere end 200 km i sadlen.

Der ud over var der selvfølgelig den årlige træningstur til Harzen.

Cykelmæssigt var sommerperioden meget påvirket af, at vi stod midt i en flytning, så kostede en hel del ressourcer - ikke mindst mentalt.

Efter turen til Sölden for deltagelse i Ötztaler Radmarathon sidst i august (hvor de 8.000 km blev rundet), blev det ikke til meget mere cykling det år. Her blev ressourcerne i stedet brugt på vores nye "gamle" hus i Åbyhøj.

 

I 2008 blev det til den hidtil største oplevelse i forbindelse med deltagelse i Ötztaler Radmarathon - se min egen beretning - samt den min klubkammerat Jan Jelle har skrev - menu til højre.

Læs om vores første tur med Team AxaptaOnline i forbindelse med Århus - København i 2005 og året efter deltagelse i Vättern Rundan.

Forberedelsen til 2007 hoved udfordring - Ballonerne i Frankrig - startede allerede i vinteren med spinning og mountainbike i skoven ved Ry.

I foråret blev det til deltagelse i: Colliers Classic, hvor jeg forsøgte at give Jalabert baghjul. De 104 km blev tilbagelagt med knap 35 i gennemsnit.


Herefter stod det på 200 km i Grejsdalen. Jeg havde aftalt at køre turen sammen med "Ballon Team" deltagerne: John og Torben. Det blev ikke nogen heldig dag. Vi var knap nok startet inden John punkterede - herefter havde Torben problemer med knap så gode ben på bakkerne. Da vi kom til lige før Munkebjerg bakken, punkterede John igen. Jeg havde en ekstra slange, men efter en del forsøg måtte vi konstaterer, at den ikke passede til John's fælg pga kort ventil. Jeg måtte derfor op af "Munken" til depotet efter en slange, ned igen med slangen.

Herefter kunne jeg begive op af Munkebjerg bakken for anden gang på den tur. Det næste var, at jeg fik en øldåse kastet i ryggen fra en ung mand i en bil, der passerede med kun 10 cm afstand - "idiot"!!. Vi kørte en og en med masser af plads til bilerne.
Vi kortede noget af turen herefter, men vi skulle selvfølgelig op af den berygtet "Kiddesvej" i Vejle med 21% - det var en oplevelse. Tælleren viste 198 km ved ankomst til mål efter en begivenhedsrig dag.

Herefter stod det på den årlige tur til Harzen - referat følger senere under punktet "Tour de Harzen".

En sidste afpudsning var "Århus Rundt" på 118 km - igen en uheldig dag, da en eller anden person havde lavet "hærværk" på skilteafmærkningen, således vi kun fik en tur på 78 km

Læs beretningen fra vores "Ballon" tur i menuen til venstre!