Galten CK’s klubdragt fyldte pænt i billedet på 140 km ruten på Danmarks Højeste, hvor 10 medlemmerne var til start.

Vi havde i forvejen lagt taktikken – vi skulle stikke på den første bakke eller også skulle vi have Knud Erik ud på et ”indianer-udbrud”. I forbindelse med starten kl 10:00 var vi så optaget af vores taktiske overvejelser, at vi selvfølgelig endte bagerst i feltet. Ret hurtigt var der opstået et stort hul op til de forreste. Vi blev dog hurtigt enige om, at vi skulle kører op til den frontgruppen, da vi i en stor gruppe nemmere kunne ”transporteres” rundt – i et stort felt bliver man ”suget” med.

Der skulle virkelig trædes til – og efter knap 10 km var det lykkes os, at køre op til frontgruppen.

Der var dog en del ”uro” i frontgruppen, hvor der blev kæmpet om placeringerne – og her viste Claus ”Fod” at det var noget han mestrede med sin store rutine inden for cykling - bag ham havde ”Skipper” fundet et godt hjul!

Knud Erik havde vi tabt på vej frem til frontgruppen, men han er sej, så han skulle nok komme igennem!

Efter 15 km ved golfbanen ved Skanderborg Sø, blev det meldt bag fra, at en Galten CK rytter havde defekt! De forreste GCK’er havde af gode grunde ikke hørt noget (Claus, Skipper og Lars) – John, Ivan og jeg blev lidt i tvivl om, hvad vi skulle gøre – med vådt vejr kunne vi risikere mange punkteringer, specielt hvis man ikke benyttede indlæg i dækkene. Vi blev enige om, at fortsætte da – Torben, som det viste sig at have defekten, ville kunne få et ”lift” af 100 km gruppen der startede 10 minutter efter os, så ville vi holde ind i depotet i Boes og lave opsamling der – desuden havde vi ikke i forvejen lavet nogen aftaler omkring punkteringer.

Vores rådvildhed havde kosten os en del – fra en perfekt placering midt i ”smørhullet” (midt i feltet), var: John, Ivan og undertegnede i stedet 3- 400 meter efter frontgruppen og ”lige om hjørnet” ventede ”Lyngbakken” i Hylke – en led s… som er rigtig lang. På vej op af Lyngbakken havde vi desværre mistet Ivan, men i stedet havde vi fået samlet Svend-betjent op, samt 3-4 andre ryttere.

Vi kunne ikke umiddelbart se Ivan bag os, men foran kunne vi se Jesper Lerche , som slækkede på tempoet, da han kunne se de sorte Galten CK trøjer på vej op!

Vi var nu 4 GCK ryttere, foran os havde vi: Claus, Skipper og Lars, bag os havde vi: Ivan, Torben og Knud Erik. Vi forsøgte at organisere os med en omgang ”paradekørsel”, men det kunne de 3-4 andre ryttere uden for klubben absolut ikke finde ud af. Vi kom over Ejnar Baunehøj og Yding Skovhøj – efter et par stykker var ”faldet af” fik vi organiseret kørsel på en linje, hvor vi på skift tog en føring på 4- 500 meter – det fungerede straks meget bedre.

På nedkørslen fra Vorladegård ned langs Mossø havde vi fået øje på noget der lignede en GCK trøje foran – og ganske rigtig, vi fik kørt Lars op, som havde nogle problemer med gearene. Nu var 5 GCK ryttere i gruppen der desuden bestod af 4 andre ryttere, som vi efterhånden havde fået samlet op.

På stigningen op mod Salten blev vi kørt op af de hurtigste ryttere på 100 km ruten – vi hægtede os på gruppen og fik et ”lift” på nogle kilometer, hvor efter gruppen knækkede i flere grupper. Vi fandt hurtigt sammen igen – vi havde trods alt 40 km længere hjem end 100 km gruppen (de havde på daværende tidspunkt ca 45 km hjem – vi havde 85km), så vi blev nød til at disponere lidt anderledes med kræfterne!

På strækningen fra Salten til Gl. Rye fik vi vinket til Skipper, som stod ”i skoven” og var ved at udskifte en punkteret slange.

I Boes kørte vi i depot – her tog vi godt for os af: sandwich, bananer, chokolade, vand og saft. På depotet stødte vi på alle cykelsildene fra GCK, samt Bjørn og Peder Juul – alle deltager på 60 km .

Da vi skulle til at forlade depotet kom Ivan ind og besluttede straks at slutte sig til os – vi var nu 6 GCK’er i gruppen.

Fra Boes gik turen over Ry forbi Knudsø og op af vores elskede Jaungyde bakke. Vi kørte ad bakken op gennem Veng – her gik Ivan i krampe, han havde ikke fået fyldt depoterne op på samme måde som os andre, så han ville fortsætte alene og i stedet korte noget af ruten.

I Stilling skulle vi på 140 km ruten til venstre – 100 km ruten kunne kører de sidste par kilometer mod højre for at komme i mål.

Turen gik ad bakken ved Stilling Sø og videre af bakken op mod Solbjerg. Herefter gik det videre igennem en række mindre byer – hele vejen på mindre trafikerede veje.

Efter 120 km gik Jesper fuldstændig bersærk, han gik frem og skruede hastigheden vildt op – efter et stykke tid måtte jeg spørge Jesper om, hvad han havde gang: ”er vi ikke ved at være i mål” – hans cykelcomputer var tæt på 140 km . Næhh, der mangler lige 20 km – her under den berygtet: Bjergvejen i Hvolbæk.

Mit baghjul var begyndt at slå helt vildt – jeg var klar over, at der sikkert var røget eger i mit hjul – jeg måtte krydse finger for, at mit Fulcrum hjul kunne bære min ”spinkle” J krop op ad Bjergvejen og hjem til mål.

Bjergvejen var som sædvanlig rigtig hård – efterhånden kunne man godt mærke de mange kilometer på vejene – specielt i skulder og nakke – og selvfølgelig også i benene.

Vi kom heldigvis alle i mål i fin stil – computeren viste 31,2 km/t i snit – det var jeg egentligt ganske godt tilfreds med distancen, bakkerne og alle de andre forhold taget i betragtning.

Pulsmåleren viste igen, igen – at motionscykling er en fantastisk motionsform – jeg havde brændt 3500 kalorier af med et gennemsnit puls på 142. Til sammenligning bruger en almindelig voksen dansker, der ikke dyrker motion, omkring 1800 kalorier på en hel dag – jeg havde brændt knap det dobbelte af på 4½ time. Og ja, pulsen havde været oppe at ”peake” makspulsen – det har sikkert været Bjergvejen.

I mål var Skipper allerede kommet i mål, han var åbenbart kørt forbi os, medens vi var i depot i Boes, hvor vi havde ventet på ham.

Den hurtigste GCK rytter var Claus ”Fod” – som var kommet i mål i tiden 4:03, hvilket svare til knap 34.6 km/t i snit – ret flot, når man tager i betragtning Claus først nu er ved at komme i gang med cyklingen igen.

I en tid lidt over 5 timer, kom de sidste 2 GCK ryttere i mål – de havde været forfulgt af uheld. Torben var som sagt punkteret – og da han skulle skifte slangen var ventilen knækket, så han måtte på den igen. Han havde fået hjælp af Knud Erik, som havde holdt ind for at hjælpe.

Efter Veng havde Torben fået en krise (det samme sted som Ivan), men Knud Erik havde på bedste vis fået hjulpet Torben igennem krisen, således de klarede de 140 km i flot stil.

Næste søndag – d. 11. maj – venter en endnu hårdere udfordring for de fleste af deltagerne på 140 km: Grejsdalen med 200 km med 22 kategoriserede stigninger – Danmarks suveræn hårdeste motionsløb!

Ib Meineche